Vores værktøj til at administrere din tilladelse til vores brug af cookies er midlertidigt offline. Derfor mangler der muligvis nogle funktioner, der kræver dit samtykke til brug af cookies.
Kombination af design og funktion.
Med sine klare linjer og detaljer har BMW iX fokuseret på brugeren og fremtidens mobilitet. Bilen er ren og enkel, men stadig varm og indbydende. Det minimalistiske designsprog giver bilen et moderne og udtryksfuldt look, og de store skulpturelle overflader, de klare proportioner og innovative detaljer skaber et monolitisk helhedsindtryk. Her tilbydes en perfekt kombination af design og funktion.
Shy Tech i eksteriøret.
Den usynlige intelligens, der gennemsyrer BMW iX med de specielle og unikke detaljer, findes også i bilens ydre. En designdetalje, der er svær at overse, er de ikoniske nyrer. Da den elektriske drivlinje kun kræver en lille mængde køleluft, har nyrerne fået en ny funktion – kamerateknologi, radarfunktion og sensorer er blevet integreret i nyrerne og har gjort det til et intelligent panel.
Men nyrerne er ikke det eneste eksempel på Shy Tech i bilens eksteriør. Flere kameraer og sensorer er placeret diskret, de integrerede døråbnere aktiveres med et tryk på en knap, under BMW logoet på motorhjelmen påfylder du nemt sprinklervæske, og bakkameraet er integreret i BMW logoet på bagklappen. Teknikken er der, men kun når du har brug for den.
Designmæssige højdepunkter.
De tydelige proportioner på BMW iX er ekstra tydelige, når du ser den fra siden, hvor dørene giver indtryk af et muskuløst karosseri. I sidedørene sidder et vindue uden ramme, hvilket er første gang i en BMW SUV, et designvalg, der understreger BMW iX’ sportslige karakter. Dørhåndtagene er integreret i døroverfladerne, og de elektriske døråbnere gør det let at komme ind og ud.
Også bagsiden af BMW iX afspejler bilens karakter, hvor det er muligt at finde yderligere designhøjdepunkter. Bagklappen strækker sig over hele den bageste del. Baglygterne har, ligesom forlygterne, et smallere design end nogensinde før produceret på en BMW.
Design optimeret til aerodynamik.
BMW iX er ikke kun designet for at understrege bilens sofistikerede karakter og brandidentitet, men også for at optimere bilens aerodynamik. Dette ses bl.a. i det innovative design af de udvendige spejle, der hjælper med at reducere vindstøj. De supertynde spejlbaser fastgøres til sidevinduets nederste kant og fjerner behovet for den klassiske spejltrekant på forsiden af sidevinduerne.
Sammen med det strømlinede karosseri og de skræddersyede aerodynamiske elementer får bilen en rækkevidde på over 600 kilometer, hvilket gør den til en bil, der både er perfekt til lange rejser og daglig brug.