Vores værktøj til at administrere din tilladelse til vores brug af cookies er midlertidigt offline. Derfor mangler der muligvis nogle funktioner, der kræver dit samtykke til brug af cookies.
HVORDAN BMW SKABER POINTEN MED ELEKTRISK KØREGLÆDE.
Når Hans Zimmer tænker på lyden af en BMW, tænker han tilbage på sin barndom. I samarbejde med BMW Group er den prisbelønnede Oscar-vinder gået sammen med BMW Group Sound Design for at udvikle en speciel lyd til de nye elektriske BMW biler – BMW IconicSounds Electric. Vi ser tilbage på hans egne tidlige soundtracks og den akustiske rejse fra den første idé til lydpremieren i den færdigproducerede bil.
Hvad giver en film dens identitet? God scenografi, et innovativt manuskript og et visuelt koncept. Men mere end noget andet er det et godt soundtrack, der virkelig vækker fortællingen til live. Det samme gælder for biler. Særlige egenskaber ved design og chassis skaber en definerbar køreoplevelse. Men det er lyden frembragt ved kørslen, der er direkte forbundet med følelsen. Fx har fans og eksperter altid kunnet genkende lyden af en forbrændingsmotor fra BMW. Men hvordan overfører man den følelse til den stille, elektrisk drevne bil? "Hver BMW har sin egen karakter, hvilket afspejles i lyden," afslører Zimmer. Det gælder især for de elektriske modeller, men i en ny fortolkning.
BMW IconicSounds Electric betyder nye og følelsesladede soundtracks til virksomhedens elektriske modeller. De er blevet skabt i et samarbejde mellem BMW Group, BMW Groups Creative Director Rezo Vitale og den Grammy- og Oscar-vindende filmmusikkomponist Hans Zimmer. Zimmer har nu oplevet lydpremieren på sin seneste komposition til de elektriske biler under et besøg i München.
Et nyt kapitel i den akustiske rejse, der begyndte i hans barndom.
- Hans Zimmer"Som barn ventede jeg ofte spændt på, at mine forældre skulle komme hjem. Jeg kunne høre den specifikke lyd af min mors BMW og min fars BMW og skelne dem fra hinanden. Lyden af bilen, der ankom, betød altid tryghed for mig."
LYDEN AF FØLELSEN AF KOMFORT.
I løbet af sin næsten 40-årige karriere, som spænder over 200 film og tv-projekter, har den 11 gange Oscar-nominerede komponist lavet filmmusik til kassesucceser som "Gladiator", "Pirates of the Caribbean" og "Løvernes Konge", hvoraf den sidstnævnte velfortjent gav ham en pris. Zimmer udviklede også fremtidsvisionerne i "Blade Runner 2049" og i genindspilningen af "Dune"; begge gange arbejdede han sammen med instruktøren Denis Villeneuve. Zimmer udviklede sine egne lydstrukturer til "Batman Begins" og "The Dark Knight" – en slags akustisk identitet for Gotham City. Komponisten er fascineret af lyden af storbyer. De bidrager med deres unikke karakter til livet der, arkitekturen og naturen. Ifølge Zimmer er lyd og toner uløseligt forbundet med følelser og erindringer. Og det er fra en tidlig alder, røber han for os.
"Som barn ventede jeg ofte spændt på, at mine forældre skulle komme hjem. Jeg kunne høre den helt præcise lyd af min mors BMW og min fars BMW og skelne disse lyde. Lyden af en bil, der ankommer, betød altid tryghed for mig, en følelse af sikkerhed, og at alt var, som det skulle være. Mor og far var hjemme. Det var som et beroligende akustisk signal om, at det var sengetid. Jeg plejede at stå på en stol og kigge ud af vinduet og vente på denne lyd."
Det var begyndelsen på en passion for lyd. Zimmer lærte også i en tidlig alder af sine forældre at vende blikket mod fremtiden. "Min far arbejdede som forsker, før han døde i 1963. I 1962 fik han alle sine firmabiler, og især alle BMW biler, ombygget og udstyret med katalysator. For på det tidspunkt, og fordi han var kemiker, forstod han, at vi skal beskytte planeten. Så jeg voksede op med et meget grønt syn på livet. Jeg var kun fem år gammel dengang." Årtier senere finder Zimmer sig selv aktivt ridende på den nye elektriske mobilitetsbølge. Hvilket er et vidunderligt terræn for komponisten. "Jeg synes, at elektriske biler er særligt spændende. Især når jeg hører dem med vores toner og lyde. Vores lyd giver bilerne en identitet. Den musikalske skala har kun 12 toner, og vi brugte tre af dem til at skabe BMW lyden."
I HARMONIENS FODSPOR.
BMW IconicSounds Electric startede som et samarbejde mellem BMW Group og Hans Zimmer med det formål at skabe et revolutionerende lyddesign og koncept for BMWs elektriske bilflåde og for i sidste ende at skabe lyden for fremtiden. Komponisten var tydeligvis henrykt over at være en del af projektet: "For første gang siden den industrielle revolution har vi en unik mulighed for at redesigne og omdefinere lyden af vores byer. Og vi er ikke på nogen måde hæmmede af mekaniske begrænsninger. Det handler om at skabe noget, der bliver en følelsesmæssig oplevelse."
Zimmer har ofte udviklet lyde til biler og køretøjer for at forme den akustiske baggrund i film – lyde, der kan være sandsynlige, men som faktisk er opdigtede, som fx med Batmobilen. Men hvad gjorde han for at gøre følelserne virkelige i en bil, der kommer til at køre på gaden i det virkelige liv? "Som en musiker, og dermed mener jeg ikke at lære sig akkorder og musik eller at spille et instrument," understreger Zimmer. Det afgørende ved musik, synes han, er at spille. "Du spiller musik. For at spille musik skal du være legende. Når du omfavner et stykke af en musikers legesyge, bliver livet lidt bedre. En af mine anvisninger var at give disse biler en smuk og legende lyd. Lyd, der giver føreren en behagelig og rar fornemmelse, selv på en regnfuld morgen, og som kalder et smil frem på læben på turen til arbejdet.
- Renzo Vitale, Creative Director Sound BMW Group."Lydlandskaberne skabt til My Modes er en komposition af varierende former for lyd, hvoraf nogle er mere traditionelle, mens andre er helt nye kreationer. Menneskestemmer og klassiske instrumenter er grundlaget, mens mekaniske lyde og usædvanlige kombinationer lægges sammen for at skabe forskellige toner."
FRA ET TOMT LÆRRED TIL ET AKUSTISK EVENTYR.
Under den kreative proces med BMW teamet ville Zimmer og Vitale skabe et formål med at bruge lyden af BMW IconicSounds Electric. De ville skabe et hvidt lærred, som passagererne kunne farvelægge med deres egne følelser. "Lyden, når du kører en elektrisk BMW, varierer inden for de forskellige modelspecifikke lyde, alt efter hvilken My Mode der er valgt. Fem forskellige My Modes, der skaber en ensartet brugeroplevelse i kabinen, og som er afstemt efter førerens personlige præferencer. Hver enkel My Mode fokuserer på forskellige aspekter af bilens karakter. Det er også noget, der kan høres i lyden," forklarer Vitale. I My Mode Personal, standardindstillingen for BMW iX (BMW i4 har Comfort som standard), bruger BMW IconicSounds Electric et sfærisk lydmønster og mange tonale komponenter til at formidle en grundlæggende akustisk tilstand, der udtrykker bilens progressive og uafhængige karakter. Den lydvariant, du hører i kabinen, når Personal eller Comfort er valgt, udgør også grundlaget for den lyd, der høres udenfor via det akustiske advarselssystem for fodgængere. My Mode Sport danner en kontrast til den harmoniske og elegante lyd fra My Mode Personal og Comfort. Den aktive køreoplevelse accentueres meget mere i denne tilstand. Lydlandskabet her har en udtalt akustisk tilstedeværelse og en ekstremt dynamisk modulation. Dette giver føreren et umiskendeligt feedback på motorens ydelse af kraft og den aktuelle køretilstand.
Lyden i My Mode Expressive suppleres også af neonfarver med høj kontrast og forskellige abstrakte mønstre på displayet i førersædet. Bastonen er violin. Når man accelererer, høres flere lyde, der lægges oven på hinanden, og som forstærkes i takt med hastigheden. Den første komplette akkord høres ved 60 km/t og efterfølges af en anden komplet akkord ved 120 km/t. Lyden forbliver den samme, når du holder en konstant hastighed, men lydstyrken reduceres for at kunne holde koncentrationen på bilens lydløse drift. Den akustiske oplevelse i My Mode Expressive står i skarp kontrast til de grundlæggende indstillinger i My Mode Relax. Når den indstilling er valgt, ligger fokus på trivsel og harmoni. Grafikken på displayet matcher selvfølgelig også og viser kystlinjer, søer og floder, hvilket giver en blød, subtil og harmonisk komposition, der tager dig ud på en roligere rejse. "Det lydbillede lindrer førerens spændinger og hjælper ham/hende med aktivt at lade stressen bag sig," siger Renzo Vitale, når han beskriver konceptet. Det er kun i My Mode Efficient, at den akustiske tilbagekobling er helt neutral. Føreren har også mulighed for at deaktivere kørelyden i de andre My Modes ved at ændre indstillingerne i iDrive-menuen.
BEGYND DIN EGEN AKUSTISKE REJSE.
"Hensigten med et tomt lærred er trods alt at være åben for overraskelser," forklarer Zimmer. "Det handler ikke om, at jeg og Renzo skal fortælle alle, hvad de skal føle, når de lytter og kører. Vi vil åbne en dør og give dem mulighed for at udforske deres egen akustiske rejse. Vi prøver at menneskeliggøre teknikken i bilen, menneskeliggøre oplevelsen og menneskeliggøre rejsen. Vi tænker i dag på rejsen fra A til B gennem vores ører, og så skal også køreoplevelsen i en BMW transformeres til et lydligt eventyr."