BMW AutoIndex 2024

BMW EJERNE ER FOR 13. ÅR I TRÆK DE MEST TILFREDSE.

BMW er endnu en gang kåret som vinder af AutoIndex. Det er 13. år i træk og 17. gang siden 2003, hvor AutoIndex for første gang tog temperaturen på de danske bilejeres kundetilfredshed.

 

22.000 danske bilejere har svaret på flere end 120 spørgsmål i den årlige AutoIndex-undersøgelse, som inkluderer biler, der er maksimum 4 år gamle. Undersøgelsen gennemføres af konsulenthuset Loyalty Group, og resultaterne viser igen, at BMW ejerne har et helt særligt forhold til deres biler.

AutoIndex 2024

BILMÆRKET MED DE MEST TILFREDSE OG LOYALE EJERE.

Igen i år kommer BMW ind som en samlet vinder af undersøgelsen, hvor der måles på fire parametre:

 

  • Bilens komfort og kvalitet (vægter 40%)
  • Forhandlernes kompetencer (vægter 20%)
  • Værkstedets kompetencer (vægter 20%)
  • Loyalitet over for bilmærket (vægter 20%)

DANMARKS MEST TILFREDSE OG LOYALE KUNDER.

Adm. direktør hos BMW Danmark, Jan Askholm: ”At stå øverst på podiet for trettende år i træk er ikke kun en ære, men også et klart bevis på vores teams hårde arbejde og dedikation. Jeg er superstolt og meget taknemmelig over den tillid, vores kunder viser os – og den enorme indsats, der bliver gjort hver dag i de autoriserede BMW butikker og værksteder for at yde den bedst mulige kundeoplevelse. Vi er yderst opmærksomme på, at det kræver dagligt hårdt arbejde at fastholde førstepladsen og vi vil gøre alt, vi kan for fortsat at gøre os fortjent til vores kunders tillid”.