Vores værktøj til at administrere din tilladelse til vores brug af cookies er midlertidigt offline. Derfor mangler der muligvis nogle funktioner, der kræver dit samtykke til brug af cookies.
BEDSTE OMGANGSTID. OGSÅ UDEN RACERBANE.
BMW X6 M: Køredynamik og effektivitet.
BMW X6 M har masser af muskler, som xDrive-systemet med specialudviklet M profil sørger for at få ned på asfalten. Her er du sikret et vejgreb ud over det sædvanlige. 8-trins M Steptronic-gearkasse er standard og leverer lynhurtige gearskift – både manuelt og automatisk. M kompoundbremserne sikrer optimal bremseevne som inden for motorsporten. Og takket være BMW EfficientDynamics-teknologierne ledsages den enorme ydelse altid af imponerende effektivitet.
BMW X6 M har masser af muskler, som xDrive-systemet med specialudviklet M profil sørger for at få ned på asfalten. Her er du sikret et vejgreb ud over det sædvanlige. 8-trins M Steptronic-gearkasse er standard og leverer lynhurtige gearskift – både manuelt og automatisk. M kompoundbremserne sikrer optimal bremseevne som inden for motorsporten. Og takket være BMW EfficientDynamics-teknologierne ledsages den enorme ydelse altid af imponerende effektivitet.
8-TRINS M STEPTRONIC-GEARKASSE MED DRIVELOGIC.
Optimal kraftudfoldelse.
8-trins M Steptronic-gearkassen med Drivelogic sætter nye standarder for sportslighed og geardynamik. Udlægningen med meget korte geartrin samt de ekstremt hurtige gearskift sikrer optimal kraftudfoldelse ved alle hastigheder, hvilket sender både køredynamikken og effektiviteten i vejret. Ved høje hastigheder sikrer det ottende gear, at motoromdrejningerne holdes lave, og det er ensbetydende med et lavere forbrug og mindre motorstøj. Du kan foretage manuelle gearskift i programmerne ”D” og ”S” via M gearvælgeren eller ved hjælp af M gearskiftekontakterne på rattet. I det manuelle program ”S” skifter M Steptronic-gearkassen ikke automatisk til næste gear, men lader i stedet motoren arbejde ved høje omdrejninger.
Ekstremt sportslig.
Bilens fører kan således foretage ekstremt sportslige gearskift ved maks. omdrejninger og ved hjælp af Drivelogic-funktionen indstille gearskiftekarakteristikken i tre trin via hurtige tastetryk – lige fra effektiv og komfortabel til sportslig eller ekstremt sportslig med meget hurtige gearskift. Gearskift, der ikke afbryder kraftoverførslen, samt en momentomformerkobling, der lukker, så snart bilen kører, sikrer en meget direkte kraftforbindelse mellem motoren og de drivende hjul. Når bilen holder stille, er der i M modellerne ingen automatisk kraftslutning mellem motor og gearkasse, så bilen kan ikke ”rulle”. Med henblik på manøvrering af bilen kan man imidlertid ved kort at røre ved speederen aktivere funktionen ”igangsætning”.
xDRIVE MED M PROFIL.
Det intelligente firehjulstræk fra BMW.
Det intelligente firehjulstræk BMW xDrive fordeler trækkraften trinløst mellem for- og bagakslen. For at kunne opfylde kravene til vejgreb, retningsstabilitet og køresikkerhed bedst muligt og samtidigt regulerer elektronikken lynhurtigt kraftfordelingen mellem akslerne. Det gør det muligt at modvirke både over- og understyring, så bilens retningsstabilitet og køreegenskaber bliver endnu bedre.
Dynamisk gennem svingene.
I BMW M modellerne er xDrive konfigureret med hovedvægt på bagakslen for at forbedre bilens køredynamiske egenskaber. Momentet bliver således primært ledt ud til bagakslen og først væsentligt senere til forhjulene. Det er med til at reducere tendensen til understyring, når du kører ude af svinget. Du kan derfor accelerere tidligere og kraftigere og således udnytte bilens høje køredynamiske potentiale. Ved behov kan der overføres op til 50 procent mere moment til forakslen. Hvis Dynamic Stability Control er slået fra, er det endda muligt at foretage kontrollerede udskridninger.
M KOMPOUNDBREMSER.
Takket være overførslen af teknologi fra motorsporten opnår M kompoundbremserne konstant bremsevirkning og fadingstabilitet under selv meget hård belastning. Anvendelsen af forskellige, ekstremt belastbare materialer sikrer høj varmebestandighed og lang levetid, præcis bremsedosering og reduceret vægt, som har positiv indvirkning på bilens smidighed, dynamik, acceleration og brændstofforbrug.
De perforerede, indvendigt ventilerede bremseskiveringe med seksstemplede faste kalibre på forakslen sikrer optimeret bremserespons i vådt føre og forbedret varmebortledning. Bremseskivernes sportslige look og det unikke M design understreges med de blå bremsekalibre, der prydes af det karakteristiske M logo.
MOTORSPORTSKARAKTER.
Med sin uimodståelige dynamik, imponerende smidighed og knivskarpe køreegenskaber sætter BMW X6 M helt nye standarder i segmentet. Launch Control sender dig perfekt fra start. Og med Dynamic Drive, Dynamic Performance Control og den adaptive undervogn kan du justere bilens setup til de aktuelle kørselsforhold.
Launch Control
Launch Control giver dig mulighed for at opleve maksimal acceleration, når motoren er driftsvarm. Først deaktiverer du DSC-systemet med et langt tryk på DSC-tasten og vælger derefter Launch Control-funktionen. Du vælger det sekventielle gearprogram 3, træder på bremsen og træder speederen helt i bund til kickdown. Så snart startflaget lyser i instrumentgruppen, og speederen holdes i bund, sender systemet automatisk motoren op på de optimale startomdrejninger. Så slipper du bremsen, mens speederen holdes i bund, hvorefter bilen accelererer med maksimal kraft, indtil du igen slipper speederen. 8-trins M Steptronic-gearkassen vælger gearskiftepunkterne, så der altid skiftes til næste gear ved det optimale omdrejningstal for at kunne fortsætte den kraftfulde acceleration. Denne funktion er yderst populær hos kørere med masser af benzin i blodet.
Dynamic Performance Control
Dynamic Performance Control (DPC) sikrer markant mere sport og optimeret køredynamik ved at fordele trækkraften fleksibelt mellem hjulene på bagakslen. I kombination med andre undervognssystemer sørger DPC for endnu højere præcision og endnu mere sportslighed. Med en M specifik afstemning reduceres behovet for styreindgreb, hvilket øger retningsstabiliteten.
Bagakslen har ud over selve differentialet også to elektroniske styrede gear, som Dynamic Performance Control anvender til at sende mere moment ud til hjulet yderst i svinget afhængigt af kørselsforholdene.Dynamic Drive
Ved hjælp af hydraulisk styrede stabilisatorer reducerer det aktive undervognssystem Dynamic Drive bilens krængnings- eller sidebevægelser ved kørsel i sving og ved hurtige undvigemanøvrer. Det øger både komforten og køredynamikken og sikrer samtidig, at styretøjet kan arbejde mere præcist. På denne måde kan bilens fører udnytte BMW M modellens enorme køredynamiske potentiale.
Ved kørsel ud ad lige vej er stabilisatorens to halvdele adskilt fra hinanden, så støddæmpere og affjedring kan arbejde uden påvirkning og afhængigt af situationen.
Ved hjælp af talrige sensorer analyserer systemet kørselsforholdene og kan i svingene minimere karrosserikrængning afhængigt af bilens tværacceleration. Den aktive krængningsfordeling mellem for- og bagakslen sikrer desuden, at brodden tages af kritiske situationer. Den specielle M profil med kraftigere krængning på bagakslen sikrer bilen en endnu mere sportslig kørekarakteristik. Resultatet er styre- og vægtforskydningsegenskaber, der gør styretøjet mere direkte, så det reagerer endnu mere spontant på førerens kommandoer med rattet.Adaptiv undervogn
Dynamic Damper Control i den sænkede undervogn sørger for at justere støddæmpernes karakteristik, så de hele tiden passer til de aktuelle kørselsforhold. Bilens fører kan via køredynamikknapperne i midterkonsollen vælge den undervognsopsætning, der passer til hans kørehumør – lige fra komfortabel med højt køredynamisk potentiale til udpræget sportslig ved en udpræget aktiv kørestil og ren M køreglæde. Med køreprogrammet COMFORT arbejder støddæmperne blødere, så generende lodrette køretøjsbevægelser minimeres på ujævne veje. I køreprogrammerne SPORT og SPORT+ er støddæmperne derimod strammet op i bedste M stil, så du kan udnytte bilens høje M performance og den sportslige køreglæde på snoede landeveje. Hjul- og karrosseribevægelserne på jævnt vejunderlag reduceres til et minimum, så køredynamikken får de bedst mulige forudsætninger. De forkonfigurerede indstillinger i M Drive-menuen kan vælges direkte fra førerpladsen via M knapperne på rattet.
Sensorer ved hvert enkelt hjul registrerer bevægelser, som analyseres i en central styreenhed. Støddæmperne tilpasses herefter på brøkdele af et sekund. Dæmpernes træk- og trykstyrke justeres kontinuerligt og uafhængigt af hinanden. Resultatet er et fantastisk vejgreb med optimal dæmpning og affjedring ved hvert hjul.
M DRIVER'S PACKAGE.
M Driver's Package øger tophastigheden fra standardmodellens 250 km/t til 280 km/t. Du kan bestille M Driver's Package ved købet af en ny bil eller tilkøbe pakken efterfølgende. Alle øvrige tekniske data er uændrede efter installationen. Pakken indeholder også en adgangsbillet til et BMW M Intensive Training-kursus som en del af BMW Driving Experience. Ved køb af mere end en M Driver's Package kan Driving Experience-kørekurset skiftes ud med et andet kursus mod betaling af differencen.
M DRIVE.
M Drive giver dig mulighed for at indstille personlige køreprofiler lige fra komfortabel cruising til et sportsligt og direkte setup til racerbanen. Et kort tryk på en af M Drive-knapperne på M multifunktionslæderrattet aktiverer en af de to gemte køreprofiler med den tilhørende konfiguration af bilens setup.
M køredynamiktasterne til konfiguration af motor- og undervognsfunktionerne er anbragt på midterkonsollen rundt om gearvælgeren. Her kan du vælge DSC-program, ydelseskarakteristik for motoren, parametre for den adaptive undervogn, karakteristik for M Servotronic, skifteprogram for 8-trins M Steptronic-gearkassen samt visninger i Head-Up Displayet. Via iDrive-menuen kan du sammensætte et individuelt og detaljeret setup af bilen, som du gemmer med et langt tryk på en af M Drive-knapperne på M læderrattet.
M SERVOTRONIC.
Den rigtige mængde servostyring til situationen – M Servotronic tilpasser mængden af servohjælp til hastigheden og sikrer, at du altid oplever direkte og præcise styreegenskaber uanset hastighed. Systemet byder desuden på høj kørekomfort ved at tilpasse styreresponsen til situationen og hastigheden, hvorved du opnår maksimal manøvredygtighed ved parkering og manøvrering, samt når du kører gennem smalle gader og på strækninger med mange sving.
En styreenhed beregner ud fra bilens aktuelle hastighed, hvor meget servokraft der er brug for i situationen. Det elektromekaniske styretøj sørger for at dosere styrekraften præcist og således mere afstemt til bestemte kørselsforhold end ved en traditionel servostyring, der orienterer sig efter motoromdrejningerne.
Når du kører ved lav hastighed, arbejder styretøjet mere letgående, så der ikke kræves så mange kræfter for at dreje hjulene. Ved højere hastigheder drosles servohjælpen derimod, så kontakten til vejen opleves mere direkte og bilens retningsstabilitet forbedres. M Servotronic er har en speciel M profil og tre konfigurationer til individuel parametrering via tastetryk.
BMW EFFICIENT DYNAMICS-TEKNOLOGIER.
Automatisk start/stop-funktion
Den automatiske start/stop-funktion sikrer, at bilen ikke unødigt bruger brændstof, når du holder stille. Ved lysregulerede kryds og i stop and go-trafik høster den automatiske start/stop-funktion det givne sparepotentiale og standser motoren, så snart bilen holder stille, og bilens fører holder foden på bremsen.
En indikator i informationsdisplayet lyser op, når funktionen er aktiveret. Så snart foden flyttes fra bremsen til speederen, starter motoren igen helt automatisk.
Det koster hverken på komfort- eller sikkerhedskontoen, da funktionen ikke aktiveres, så længe motoren ikke er driftsvarm, så længe temperaturen i kabinen ikke har nået det ønskede niveau, så længe batteriet ikke er optimalt opladet, eller hvis du drejer på rattet. En central styreenhed starter motoren, mens bilen holder stille, hvis bilen fx ruller, eller hvis forruden er ved at dugge til. Du kan til enhver tid vælge at slå den automatiske start/stop-funktion fra.Genvinding af bremseenergi
Ved enhver nedbremsning frigives der kinetisk energi, som indtil nu er gået til spilde. Teknologien genvinding af bremseenergi udnytter dette hidtil spildte potentiale og producerer strøm af den energi, som frigøres, når bilens fører løfter foden fra speederen eller bremser. Det sender strøm til bilens batteri. Takket være dette intelligente energistyringssystem behøver generatoren ikke længere at arbejde uafbrudt. Resultatet: Brændstofforbruget reduceres, og motorydelsen stiger – og det er helt i tråd med BMW EfficientDynamics.