HJERTEBLOD I PERFEKT BALANCE.

BMW M6 Gran Coupé: Køredynamik og effektivitet.

Filosofien bag BMW M GmbH kommer til fri udfoldelse i BMW M6 Gran Coupé. Den ideelle vægtfordeling, den overførte teknologi fra motorsporten og den intelligente anvendelse af letvægtsmateriale garanterer suveræn dynamik. Det lette kulfibertag påvirker således ikke kun effektiviteten, men bidrager også til at give bilen et lavere tyngdepunkt, som sikrer endnu mere køredynamik. Forudsætningerne for sportslig køreglæde i topklassen er således til stede – i luksuriøse omgivelser uden sidestykke.

HJERTEBLOD I PERFEKT BALANCE.BMW M6 Gran Coupé: Køredynamik og effektivitet.

Filosofien bag BMW M GmbH kommer til fri udfoldelse i BMW M6 Gran Coupé. Den ideelle vægtfordeling, den overførte teknologi fra motorsporten og den intelligente anvendelse af letvægtsmateriale garanterer suveræn dynamik. Det lette kulfibertag påvirker således ikke kun effektiviteten, men bidrager også til at give bilen et lavere tyngdepunkt, som sikrer endnu mere køredynamik. Forudsætningerne for sportslig køreglæde i topklassen er således til stede – i luksuriøse omgivelser uden sidestykke.

Læs mere

7-TRINS M DOBBELTKOBLINGSGEARKASSE MED DRIVELOGIC.

M dobbeltkoblingsgearkassen med Drivelogic er en innovativ dobbeltkoblingsgearkasse, der er udviklet specielt til BMW M højomdrejningsmotorerne. Systemet råder over traktionsoptimeret gearautomatik, Launch Control, Low Speed Assistance samt en automatisk start/stop-funktion. Gearskiftet sker enten fuldautomatisk eller manuelt via gearskiftekontakterne på M læderrattet eller med gearvælgeren i midterkonsollen.
M dobbeltkoblingsgearkassen sikrer ekstremt hurtige gearskift helt uden afbrydelser i trækkraften. To gearaksler med hver deres kobling leder motorkraften videre til hjulene helt uden afbrydelser i trækkraften ved hjælp af overlappende koblinger. Gearskiftestrategien bliver optimeret ved hjælp af data fra navigationssystemet, så M dobbeltkoblingsgearkassen fx proaktivt skifter ned, når der er sving forude. Med funktionen Launch Control er du sikret optimal acceleration fra en stående start og således en ekstremt dynamisk køreoplevelse. Gearskift uden at løfte foden fra speederen, uden koblingspedal, men med uafbrudt kraftoverførsel.
Drivelogic giver dig tre gearprogrammer at vælge imellem, både ved gearautomatik (D-funktion) og ved manuelle gearskift (S-funktion) – lige fra ekstremt sportslig til komfortabel eller forbrugsoptimeret.

M COMPETITION PACKAGE.

Uforfalsket motorsportsfeel: M Competition-pakken leverer højere motorydelse, et mere direkte styretøj samt en specialkonfigureret undervogn, som gør det muligt for BMW M6 at sende endnu mere performance ned på asfalten.

Ydelsen fra den 8-cylindrede M TwinPower Turbo-benzinmotor er øget fra 575 hk (412 kW) til 600 hk (441 kW). Dette performanceboost er opnået ved at skrue op for turbotrykket i det høje omdrejningsområde. M sportsudstødningen leverer en ekstremt kraftfuld og karakteristisk motorlyd med gåsehudsgaranti. På racerbanen og i hverdagen sikrer den specialudviklede undervogn og de ekstremt sportslige styreegenskaber, at bilen lystrer dit mindste vink med knivskarp præcision. De eksklusive 20-tommer M dobbeltegerfælge 601 M i tofarvet look med forskellige dækstørrelser for og bag er ekstremt imponerende, ikke mindst i samspil med de dobbelte mørkforkromede afgangsrør på M sportsudstødningen.

AKTIVT M DIFFERENTIALE.

Det aktive M differentiale med variabel momentfordeling optimerer vejgrebet og kørestabiliteten ved dynamiske retningsskift og acceleration ud af svinget, ved høj hastighed i sving samt på forskellige vejunderlag, endda på sne, grus og is. Selv ved ekstreme tværaccelerationer er differentialet garant for præcise køreegenskaber. Den permanente, trinløse differentialespærre sikrer mere harmoniske køreegenskaber og gør det således lettere at kontrollere bilen i ekstreme situationer.
Traktionsoptimeringen sker via en elektronisk styret lamelspærre, som reducerer forskellene i omdrejningshastighed mellem baghjulene. Systemet, der har rødder i motorsporten, er via en elektronisk styreenhed koblet sammen med Dynamic Stability Control (DSC) og kan således proaktivt dosere spærremomentet trinløst mellem 0 og 100 % afhængigt af forholdene, hvorved selv ganske små forskelle i drejningsmoment mellem de drivende hjul kan neutraliseres – uden at dette medfører en tendens til understyring. På denne måde sikrer det aktive M differentiale et optimalt vejgreb samt præcis sporing og perfekte køreegenskaber, idet motorens trækkraft konverteres til fremdrift nærmest helt tabsfrit.

KULFIBER-KERAMISK M BREMSEANLÆG.

Det kulfiber-keramiske M bremseanlæg* er resultatet af en teknologioverførsel fra motorsportsindustrien. Anvendelsen af et innovative kulfiber-keramisk materialekompound sikrer endnu mere direkte bremsekraft og forbedret fadingstabilitet. Materialet er endvidere rustfrit, ekstremt slidstærkt, meget varmebestandigt og med til at sænke bilens totalvægt. Letvægtskonstruktionen reducerer den roterende og ikke-affjedrede masse, forbedrer accelerationen, responsen og de generelle køreegenskaber og forbedrer samtidig køredynamikken, vejgrebet, affjedringskomforten og brændstofforbruget.

De ekstra store bremseskiver (410 mm på forakslen, 396 mm på bagakslen) samt faste kalibre med seks stempler på forakslen og flydende monostempelkalibre på bagakslen gør det kulfiber-keramiske M bremseanlæg klar til racerbanen takket være den enorme varmebestandighed ved krævende og langvarig anvendelse. De perforerede og ventilerede bremseskiver sikrer samtidig suveræn varmebortledning. Det kulfiber-keramiske M bremseanlæg kendes let på de guldfarvede kalibre med klassisk M logo.

*Afhængigt af driftsforholdene og brugsmønsteret kan der forekomme driftsstøj fra bremserne, lige inden bilen holder helt stille, særligt ved våde vejforhold. Dette skyldes egenskaberne hos de anvendte materialer. Påvirkningen fra fugt og vejsalt kan medføre, at anlæggets bremseevne reduceres til at være på højde med et traditionelt bremseanlæg. Dette kan kortvarigt opleves som en reduceret bremseevne, som kan modvirkes ved at træde kraftigere på bremsepedalen, hvis dette er påkrævet.

MOTORSPORTSKARAKTER.

Når en bil får verdens stærkeste bogstav i modelbetegnelsen, leverer den beviset på sit motorsports-DNA fra første til sidste kørte meter. Med teknologier som Launch Control og den ekstremt præcise undervogn, som kan trimmes fra Komfort til Sport Plus alt efter dit kørehumør, er BMW M6 Gran Coupé det direkte link mellem promenadekørsel og pitlane.

  • Launch Control
  • Electronic Damper Control
  • Dynamic Stability Control
  • M Servotronic

M DRIVER'S PACKAGE.

M Driver's Package øger tophastigheden fra standardmodellens 250 km/t til 305 km/t. Du kan bestille M Driver's Package ved købet af en ny bil eller tilkøbe pakken efterfølgende. Alle øvrige tekniske data er uændrede efter installationen. Pakken indeholder også en adgangsbillet til et BMW M Intensive Training-kursus som en del af BMW Driving Experience. Ved køb af mere end en M Driver's Package kan Driving Experience-kørekurset skiftes ud med et andet kursus mod betaling af differencen.

M DRIVE.

M Drive giver dig mulighed for at indstille personlige køreprofiler lige fra komfortabel cruising til et sportsligt og direkte setup til racerbanen. Et kort tryk på en af M Drive-tasterne på multifunktionsrattet aktiverer en af de to gemte køreprofiler med den tilhørende konfiguration af bilens setup. Konfigurationerne kan du indstille via iDrive-menuen.
M køredynamiktasterne til konfiguration af motor- og undervognsfunktionerne er anbragt på midterkonsollen rundt om gearvælgeren. Her kan du vælge DSC-program, ydelseskarakteristik for motoren, parametre for Dynamic Damper Control, karakteristik for M Servotronic og skifteprogram for M dobbeltkoblingsgearkassen. På denne måde kan du trimme bilens setup helt individuelt. Du gemmer konfigurationen med et langt tryk på en af M Drive-tasterne på multifunktionsrattet.

BMW EFFICIENT DYNAMICS-TEKNOLOGIER.

Hvad enten målet er maksimal ydelse eller minimalt forbrug, så drejer det sig hos BMW i sidste ende altid om ren køreglæde. BMW EfficientDynamics er navnet på den strategi fra BMW, som sigter mod at reducere forbruget af brændstof og mængden af udledning, samtidig med at køredynamikken og køreglæden maksimeres. Der er tale om teknologier, som omfatter motor og drivlinje, energistyring og bilkonceptet som helhed med afsæt i BMW EfficientLightweight-konstruktionsprincippet – og de er standard i alle nye BMW modeller.

BMW EfficientDynamics

  • Automatisk start/stop-funktion
  • Genvinding af bremseenergi