Vores værktøj til at administrere din tilladelse til vores brug af cookies er midlertidigt offline. Derfor mangler der muligvis nogle funktioner, der kræver dit samtykke til brug af cookies.
OVERLEGEN DYNAMIK UD OVER ALLE GRÆNSER.
BMW M6 Coupé: Sikkerhed og komfort.
BMW M6 Coupé er en bekendelse til motorsport, til udfordringer og til at udforske grænseområderne. Alt er trimmet med denne præmis for øje. Både det førerorienterede cockpit, sikkerhedskonceptet og alle de komfortorienterede funktioner, som gør det muligt at nyde køreglæden med alle sanser.
FØRERORIENTERET M COCKPIT.
I BMW M6 Coupé drejer alt sig om én ting, nemlig piloten. M modellerne har altid haft et specielt godt forhold til perfekt ergonomi. Og BMW M6 Coupé er bestemt ingen undtagelse. Hvert eneste greb og hver eneste tast er anbragt lige præcis der, hvor du forventer det. For som på racerbanen er reaktionstid og kontrol også af afgørende betydning, når du kører på vejen.
AKTIV OG PASSIV SIKKERHED.
Active Protection og funktionen Attention Assist holder øje med tegn på begyndende træthed hos bilens fører. I kritiske situationer strammes selerne på forsæderne, passagersædet kører op i lodret stilling, og sideruderne og soltaget lukkes. Efter kollisionen bremser bilen automatisk for at undgå eventuelle følgekollisioner eller i det mindste at reducere sammenstødenes styrke.
Målrettet materialevalg og en ekstremt stiv karrosseristruktur sikrer, at M modellerne opfylder de højeste krav til passiv sikkerhed og ved hjælp af effektive tilbageholdelsessystemer også passer bedst muligt på bilens passagerer, hvilket resultaterne i en række crashsimulatorer bekræfter.
ADAPTIVE FORLYGTER MED DIODETEKNOLOGI.
De adaptive forlygter har en dynamisk lygteprofil, der følger bilens hastighed (dynamisk oplysning af kørebanen). Forlygterne har indbygget positions- og kørelys samt funktionerne adaptivt kurvelys med lygteprofiler til hhv. by- og motorvejskørsel, drejelygter samt BMW Selective Beam (blændfri fjernlysassistent) med automatisk op- og nedblænding. Dette lygtesystem sikrer optimale lysforhold under alle kørselsforhold.
Drejeforlygterne sikrer dig et godt udsyn ind i svinget, når du er på vej om natten. De integrerede drejelygter forbedrer dit udsyn i nærområdet omkring bilen, idet lygten tænder, så snart du aktiverer blinklyset eller drejer på rattet – også mens bilen stadig holder stille. På denne måde sørger teknologien adaptivt kurvelys for, at vejbanen altid er bedst muligt oplyst, og det er med til at forbedre den aktive sikkerhed under kørslen. Med BMW Selective Beam kører du med fjernlyset tændt hele tiden, så du er sikret det bedst mulige udsyn om natten. Systemet holder øje med både den forankørende og den modkørende trafik og regulerer fjernlysstyrken trinløst, så du ikke blænder dine medtrafikanter.
BMW SERVICE INCLUSIVE.
Med BMW Service Inclusive behøver du ikke skænke omkostningerne til regelmæssige serviceeftersyn eller vedligeholdelse flere tanker i en kortere eller længere periode efter eget valg. Med BMW Service Inclusive er omkostningerne til service og originale BMW reservedele nemlig allerede dækket. Vel at mærke ikke blot på dit lokale autoriserede BMW værksted, men på alle autoriserede BMW værksteder i ind- og udland. Hvis du tænker på at sælge din BMW, så overdrages BMW Service Inclusive-pakken automatisk til den nye ejer, og det er med til at øge gensalgsværdien af din bil. Du kan vælge mellem flere BMW Service Inclusive-pakker. BMW Service Inclusive omfatter regelmæssige eftersyn inkl. olieservice med oliefilter og motorolie, service/udskiftning af mikrofilter, brændstoffilter, luftfilter og tændrør samt udskiftning af bremsevæske, servicetjek af bilen samt en række andre punkter iht. BMW’s servicestrategi.
Med pakken BMW Service Inclusive Plus er reparation af følgende sliddele også omfattet: Udskiftning af bremseklodser og -skiver for og bag, udskiftning af kobling (ved behov) samt udskiftning af viskerblade (ved behov, i forbindelse med olieservice). Du kan vælge Service Inclusive-aftalen med løbetider fra tre til ti år og kilometeraftaler fra 40.000 til 200.000 km.