GØR VIND TIL FARTVIND.

Den 8-cylindrede M TwinPower Turbo-benzinmotor.

Ingeniørerne hos BMW M GmbH konstruerer ikke motorer, men mesterværker. Den effektive dobbelte turbolader gør M TwinPower Turbo V8-benzinmotoren som skabt til at prøve grænser af. Et forsigtigt vip med speederen er nok til at sende bølger af spontan og konstant power gennem hele kroppen. Lydkulissen fra den 8-cylindrede motor gør hele oplevelsen endnu mere intens, når kalechen er nede.

Læs mere

M TWINPOWER TURBO V8-BENZINMOTOR.

Forvandler råstyrke til køreglæde: Den 8-cylindrede M TwinPower Turbo-benzinmotor er juvelen blandt M motorerne. Dens enorme kraft på 560 hk (412 kW) og 680 Nm er tilgængelig ved alle omdrejninger takket være den innovative TwinScroll-turboteknologi, og med M Competition-pakken, der fås som ekstraudstyr, hæves ydelsen til hele 600 hk.
Kombinationen af høje motoromdrejninger, turbolader og teknologiske mesterværker såsom Valvetronic og High Precision Injection gør det muligt. Motorens fulde drejningsmoment er til rådighed fra ca. 1.500 omdr./min., og sammen med den næsten helt lineære kraftudvikling giver det en imponerende ydelseskurve – og dig et stort smil på læben. Høj ydelse og lavt forbrug er ikke nødvendigvis modsætninger, det sætter M TwinPower Turbo V8-benzinmotoren med intelligente BMW EfficientDynamics-teknologier såsom genvinding af bremseenergi en tyk streg under. De sikrer bilen et gennemsnitligt brændstofforbrug på 9,7 km/liter.

  • M TwinPower Turbo