Vores værktøj til at administrere din tilladelse til vores brug af cookies er midlertidigt offline. Derfor mangler der muligvis nogle funktioner, der kræver dit samtykke til brug af cookies.
BMW VEJHJÆLP.
Din ven på vejen.
BMW VEJHJÆLP.
Med BMW Vejhjælp er hjælpen altid lige ved hånden. Via telefonen eller om nødvendigt også på stedet. Fra 1. januar 2020 gælder det i 3 år og derefter vil du fortsat være sikret dækning af BMW Vejhjælp, hvis du får udført service på et autoriseret BMW Serviceværksted i Danmark. Dækningen gælder så længe bilens serviceplan overholdes og følges på et autoriseret BMW Serviceværksted i Danmark. Hvis det usandsynlige skulle ske, at du får et teknisk driftsstop, står der medarbejdere til rådighed med fagkyndig hjælp. I tilfælde af skader er du også dækket af BMW Vejhjælp, der kan hjælpe med at få bilen bugseret til dit benyttede autoriserede BMW Serviceværksted, hvis ikke andet er muligt.
BMW Vejhjælp dækker Danmark, Færøerne og Europa og kontaktes på tlf. +45 80 30 40 45.
Assistance ved driftsstop
Driftsstophjælp ude på stedet ydes i de tilfælde, hvor BMW Vejhjælp vurderer, at bilen kan repareres på stedet, og hvor kørsel til og fra driftsstopsted, inklusive 30 minutters vejhjælp, ikke overstiger 1,5 time. I mange tilfælde er det muligt for BMW Vejhjælp at hjælpe dig over telefonen. Hvis det imidlertid vurderes, at bilen ikke kan repareres på stedet, sørger BMW Vejhjælp omgående for at organisere bugsering.
Bemærk at ydelserne i forbindelse med BMW Vejhjælp begrænser sig af juridiske årsager til at gøre din bil køreklar igen. Det er derfor ikke muligt at udføre servicearbejder, reparationer af sliddele, større reparationsarbejder eller fremskaffe reservedele på uheldsstedet.
BMW Teleservice Breakdown Call
Har du et problem med bilen, eller er der en funktion, der driller? Med et BMW Teleservice Breakdown Call fra BMW ConnectedDrive er hjælpen der med det samme: Du kan tilkalde hjælp fra BMW Vejhjælp assistance direkte fra bilen. Nogle gange kan det spare dig for et værkstedsbesøg. Hvordan virker det? Ved hjælp af den trådløse dataforbindelse er det ved mange funktionsfejl muligt både at fjerndiagnosticere og fjernafhjælpe problemet.
Overblik over fordelene:
- Hurtig problemdiagnose og professionelt knowhow ved uheld eller funktionsfejl.
- Hurtig og præcis fjerndiagnose.
- Professionel hjælp uanset tid og sted.
- Optimalt forberedt serviceeftersyn ved behov.
Hjælp ved punktering og små uheld
I tilfælde af en punktering yder BMW Vejhjælp om nødvendigt hjælp på stedet via BMW Vejhjælp, eller et udvalgt autoriseret BMW Serviceværksted. Hvis din BMW kører på dæk med nødkørselsegenskaber (mærket med et rundt symbol på siden af dækket med bogstaverne RSC), skal anvisninger som beskrevet i bilens instruktionsbog altid følges. Hvis det ikke er muligt for dig at nå nærmeste autoriserede BMW Serviceværksted fordi dækket er kørt i stykker, kan BMW Vejhjælp være behjælpelig med at arrangere vejhjælp.
Omkostninger til erstatningsdæk er ikke omfattet af BMW Vejhjælp. BMW Vejhjælp yder også meget gerne hjælp, via BMW Vejhjælpsbilen, i tilfælde af mindre problemer som fx en bortkommet nøgle, forkert brændstof i tanken, eller hvis du er løbet tør for brændstof. Omkostninger til disse serviceydelser under BMW Vejhjælp dækningen kan imidlertid ikke afholdes af BMW Vejhjælp. Bemærk at omkostninger i forbindelse med dækskift ikke er inkluderet.
Bugsering, taxa og hotel
Hvis et driftsstop ikke kan afhjælpes på stedet, dækker vi omkostningerne i forbindelse med bugsering til nærmeste autoriserede BMW serviceværksted eller til det autoriserede BMW serviceværksted i Danmark, som du normalt anvender.
Hvis du i tilfælde af en skade på bilen har brug for en taxa, dækker vi omkostningerne for en eller flere taxakørsler – op til et maksimumbeløb på kr. 600,-.
Hvis du i tilfælde af et driftsstop på bilen har brug for overnatning, dækker vi omkostningerne i forbindelse med indlogering af alle passagererne i bilen på hotel, indtil bilen er repareret, dog maks. 4 overnatninger (hotelkategori maks. 4 stjerner). Forudsætningen herfor er, at uheldsstedet ligger mere end 100 km fra din bopæl.
Erstatningsbil
I Danmark og på Færøerne dækker ordningen erstatningsbil i op til tre arbejdsdage samt én weekend, hvis arbejdsdage skæres af weekenden. I udlandet dækker ordningen erstatningsbil i op til fem arbejdsdage samt én weekend.
Ved beslutning om hjemtransport af din BMW fra udlandet, hvor din BMW efterfølgende repareres på dit fortrukne autoriserede BMW Serviceværksted i Danmark eller på Færøerne, tilbyder ordningen erstatningsbil indtil tre arbejdsdage samt én weekend efter bilen er indleveret til dit BMW Serviceværksted. Vær opmærksom på, at tilgængeligheden af erstatningsbiler kan afhænge af sted og omstændigheder, og at udlejningsbiler kan have restriktioner mht. hvor de skal køre, og i hvilke lande de skal køre.
NB. Ovenstående dækningsomfang gælder ikke for forsikringssager. Her henvises til dækningen i din forsikringspolice
Hjemtransport
Såfremt omstændighederne gør det nødvendigt, dækker vi også dine omkostninger i forbindelse med hjemrejse med tog eller fly til en samlet værdi af kr. 4.850,-. Din BMW transporteres hjem til dit foretrukne autoriserede BMW Serviceværksted i Danmark, hvis afstand mellem nedbrudsstedet og din bopæl er mere end 100 km og reparationen ikke kan gennemføres inden for samme dag på et lokalt autoriseret BMW Serviceværksted.
Fuld vejhjælpspakke
BMW Vejhjælp hjælper dig også i en række andre situationer, så hjælpen er altid nær. Kontakt BMW Vejhjælp på +45 80 30 40 45, hvis:
- din BMW er kørt fast og har brug for fritrækning
- din BMW har været udsat for brand, hærværk, indbrud eller tyveri/tyveriforsøg
- din BMW er kørt tør for brændstof, eller du har fået påfyldt forkert brændstof
- du oplever akut sygdom og ikke selv kan fortsætte kørslen
- du har mistet din nøgle, eller nøglen er låst inde i bilen, eller er blevet stjålet
Ydelser til BMW i ejer
Som udgangspunkt er ejere af en BMW i model berettiget til de samme serviceydelser, som beskrevet ovenfor. I tilfælde af et driftsstop som følge af en teknisk defekt, vil bilen blive transporteret til dit foretrukne autoriserede BMW i Serviceværksted i Danmark.
Ejere af BMW elbiler er berettiget til 4 årlige bugseringer. Det er en forudsætning, at driftsstoppet skyldes, at batteriet er løbet tør for strøm og at det er sket i forbindelse med almindelig brug af bilen. I sådanne tilfælde kontaktes BMW Vejhjælp som bugserer din bil til den nærmeste offentlige ladestander eller til din hjemadresse (nærmeste mulighed).
Ejere af BMW hybrid biler, og biler med tilknytning til car sharing er ikke berettiget til den del af BMW Vejhjælp programmet som berettiger gratis afhentning ved driftstop som følge af afladning af batteriet.
Bortfald af Vejhjælpsordningen
Ydelsen fra BMW Vejhjælp berøres ikke i de første 3 år efter bilens første indregistreringsdato, hvis du får udført service eller reparationsarbejde på ikke-autoriserede værksteder – herunder også evt. nødvendige olieservice. Ydelserne under BMW Vejhjælp kan imidlertid ikke gøres gældende, hvis bilens mobilitetstab kan henføres til manglende overholdelse af de intervaller for service og eftersyn, der er anført af producenten, eller hvis servicearbejde og andre reparationer, der er udført på ikke-autoriserede værksteder, ikke lever op til producentens anvisninger.
Forlæng vejhjælpspakke
Efter 3 år vil du fortsat være sikret dækning af BMW Vejhjælp i Danmark, hvis du får udført service på et autoriseret BMW Serviceværksted i Danmark. Dækningen gælder så længe bilens serviceplan overholdes og følges på et autoriseret BMW Serviceværksted i Danmark.
Er bilen over tre år gammel og har den i en periode været serviceret udenfor det danske netværk af autoriserede BMW Serviceværksted, kan BMW Vejhjælp aktiveres ved igen at få udført service på et dansk autoriseret BMW Serviceværksted.
Ydelser fra BMW skadeshotline
Bugsering og skadeshåndtering. BMW skadeservice tager hånd om alt det, der er vigtigt for dig, hvis uheldet er ude.
Overbik over ydelserne:
- 24-timers-hotline 365 dage om året
- Bugsering og kontakt til det autoriserede BMW værksted du benytter *
- Første skadesanmeldelse til forsikringsselskabet
- Sikring af reparation på autoriseret BMW pladeværksted
- Afregning og komplet skadesafvikling med forsikringsselskabet
* Gælder i hele Danmark, undtaget øer, der ikke er brofaste.